Duft er det sidste, der bliver tænkt ind i et hjem, og det første der bliver bemærket af gæster. Som regel bruges den defensivt: noget lugter, og så maskeres det. Bruges den i stedet bevidst, virker den som belysning. Man lægger ikke mærke til den, men rummet opleves anderledes.

Ét rum, én duft

Den mest almindelige fejl er mængden af kilder. En duftpind i entreen, et lys i stuen og en spray på badeværelset giver ikke tre stemninger. Det giver en samlet duft, ingen har valgt, og den møder gæsten i døren.

Vælg i stedet en enkelt duft per etage eller per zone, og lad de tilstødende rum være neutrale. Kontrasten til et rum uden duft er det, der får duften til at virke.

Vælg efter rummets funktion

• Entré. Her sættes forventningen. Noget rent og enkelt, ikke sødt.
• Stue. Tungere toner tåler at hænge i rummet en hel aften. Træ og harpiks frem for citrus.
• Soveværelse. Svagest af alle rum. Duft man vænner sig til, forsvinder alligevel efter tyve minutter.
• Køkken. Lad være. Maden er duften.

Diffuser, lys eller olie

Et duftlys giver duft og lys på én gang, men kun mens det brænder, og styrken kan ikke justeres. En elektrisk diffuser fordeler æteriske olier i en fin tåge og kan skrues op og ned, hvilket er den største fordel, når man skal ramme et niveau der ikke er for meget. Pindediffusere med olie og træpinde kræver ingen strøm og giver den svageste, mest konstante afgivelse.

Skift med årstiden

Duft er det billigste greb til at markere en årstid i et hjem. Lettere og friskere om foråret, tungere og varmere fra oktober. Det kræver hverken maling eller nye møbler, og næsen registrerer skiftet med det samme, selvom ingen kan sætte ord på hvad der er anderledes.

Test på en person udefra

Man kan ikke selv lugte sit eget hjem. Spørg en der kommer sjældent, hvad de mærker når de træder ind. Svaret er som regel mere præcist end alt, hvad man selv kan vurdere.